Sæt kommaer – mens du skriver
Her er et par ideer til hvordan man kan få styr på at sætte kommaerne samtidigt med at man skriver. Som nævnt her har mange den tåbelig tilgang til kommaer at det opfattes som en soduko som skal gå op når man er færdig med at skrive.
Det turde være klar at kommaer selvfølgelig skal sættes mens man skriver, ellers bliver det jo ikke til noget. Fuldstændig som man ikke kunne drømme om at sætte punktummerne ind efter skriveprocessen er fuldendt. Det sidste forhindres jo også af praktiske årsager (i håndskrift!) ved at man så, efterfølgende, skal til at rette til stort bogstav. Og det er der trods alt ingen der kunne drømme om.
Så hvordan nå frem til en korrekt tegnsætning langs hen ad vejen? Og “korrekt” betyder i denne sammenhæng at man følger Dansk Sprognævns anbefalinger til kommatering, dvs. uden startkomma, dvs. Det nye Komma, dvs. den norske måde at sætte kommaer på.
Apropos vores skandinaviske naboer: Man kunne jo også vælge den svenske model: at sætte kommaer (som de øvrige tegn) fuldkommen som det passer en: Blæse være med helsætningskommaer, ledsætningskommaer, indskud, appositioner, sætningsknuder, the works …
Men altså, her går vi ind for en vis regelrethed mens man skriver.
To forskellige slags sætninger
I de europæiske sprog findes der gennemgående to slags sætninger: Helsætninger og ledsætninger (desværre også kaldet hoved- og bisætninger). Og det med at sætte komma efter grammatiske regler (det gør “Det nye Komma” nemlig også!) gør at man er nødt til at have lidt styr på “kommagrammatikken”, som Sprognævnet har kaldt det. Vi ser lidt nærmere på det her, men bare rolig, det udvikler sig ikke til det store kryds-&-bolle-skoleridt.
Vi kunne jo passende begynde med det enkle. To helsætninger, afgrænset ved punktum.
Han tager morgentoget. Toget er tit forsinket.
Det er så hverdagsagtigt at det må alle kunne forholde sig til. Og af hensyn til den demokratiske lighed og til ikke-kollektivister ta’r vi to til:
Han kører i bil hver morgen. Der er tit kø på motorvejen mod København.
Han tager morgentoget, men det er tit forsinket.
OBS her: Når vi skal klistre to helsætninger sammen, bruger vi naturligvis lim. Og limen her er ordet “men”. Og det limord er godt at starte med kommawise, fordi med det har vi en meget let regel:
Sæt altid komma foran “men”!
Indvendingen her vil være at det skal man ikke, nej, men man må gerne. Så for at lette skrivningen (og regelsættet), holder vi os til den lette regel: Altid komma foran “men”.
Ordet “og” fungerer lidt på samme måde, men med en lille undtagelse. Den kommer vi tilbage til om lidt.
a) Han kører i bil hver morgen, og der er tit kø på motorvejen mod København.
Læg mærke til forskellen på den konstruktion og så den her:
b) Han kører i bil hver morgen og hver aften.
I sætning a) følger en hel sætning bag efter og’et, i sætning b) gør der ikke. Dermed er vi nået til regel nr. 2:
Sæt komma mellem helsætninger
Og helsætninger limes sammen af ordene og, men, eller, for, thi og så.
Hvis vi går baglæns, kan vi se at helsætninger er “hele” i den forstand at de kan stå alene uden at læseren efterlades med et uforståeligt spørgsmålstegn i panden. Sætning a) er jo sat sammen af vores 2 oprindelige sætninger.
ERGO, kan man skille sætningerne ad omkring og, eller osv., har vi to (eller flere) helsætninger. Og de adskilles af komma. Som det ses, kan de også adskilles af punktummer. Også selvom de begynder med “og”.
[Til dem der i skolen har lært at man aldrig må begynde en sætning med “og” eller “men”, er der kun at sige: Glem det! Det er ganske enkelt noget sludder. Hvis Johs. V. ku’, ka’ vi osse! Se her. Brugen af “og” og “men” som sætningsstartord kan faktisk tit være stilistisk korrekt: Det gi’r tempo i sproget. Læg fx mærke til den krimiforfatter der ønsker at speede en situation op: Han bruger punktummer i læssevis.]
I øvrigt, HUSKat nu om dage er det ikke smart at overlæsse sine sætninger med led på led. Det er for ledt at læse. Kancellisprog også kaldet. Så sæt hellere nogle punktummer indimellem for at gøre budskabet klart. Skriftsproget skulle netop gerne være præget af et forståeligt budskab, ikke et bud på sprogligt skaberi!
Hajfyldt farvand
MEN hvis vi som her kun udtrykte os i helsætninger på skrift, ville det blive lidt kedelig at læse. Derfor er ledsætningen opfundet. Og den opstår i det øjeblik man hæfter vores to helsætninger sammen til én.
Derfor prøver vi nu at lime vores sætninger fra først af sammen med nogle andre ord:
c) Han kører i bil hver morgen selvom der tit er kø på motorvejen mod København.
Hvad er hovedbudskabet i denne sætning? At han kører i bil hver morgen. Resten kunne man i og for sig godt smide væk. Det vil ikke stille sig i vejen for budskabet. – Hvis man derimod ville lade sætningsdelen efter “selvom der …” stå alene, ryger man igen ind i rynkede pandesprøgsmålstegn. “Selvom der tit er kø på motervejen”, hva’ så?! Det kan definitivt ikke stå alene. Og det kan det ikke fordi det udgør et led i helsætningen. (Helsætningen består nemlig altid af en hovedsætningen, men ofte er der klistret en eller flere ledsætninger på.)
Og her er det så vi udsætter os for fare! Fare for at blive bidt af tyskerkommateringshajer. De insisterer nemlig på at der skal komma foran en sådan ledsætning. Det skal der ikke hvis man vil være international i sit skriftsprog. I hele verden er det vist efterhånden kun danskerne der er så tossede at de sætter kryds og bolle for at finde ud af at sætte kommaer i det de skriver.
Men hurra, hurra. Med det nye komma kan vi rolig glemme alt om kommaer her. Og det gælder i alle de tilfælde hvor ledsætningen er “koblet bag efter lokomotivet”. Flere eksempler:
d) Han kører i et morgentog der tit er forsinket. Eller
d2) Han kører i et morgentog som tit er forsinket.
e) Han ta’r morgentoget da der ofte er kø på motorvejen. (1 ledsætning)
f) Han ta’r morgentoget da der tit er kø på de motorveje der går til København. (2 ledsætninger) Og for nu ikke at udsætte evt. jyske læsere for alt for meget kjøwenhavneri og decideret forskelsbehandling: Han ta’r morgentoget da der tit & ofte er kø på de motorveje der går til Aarhus.
g) Han ta’r morgentoget skønt det er godt proppet da der ofte er kø på den motorvej der går til København. – 3 ledsætninger!
Men pas nu på; vi nærmer os et akut punktumbehov, så lad være med at hobe flere ledsætninger op. Skil det hellere ad, så læseren kan følge med i tankegangen. HUSKat “hvad der er dunkelt formuleret, er også dunkelt tænkt!”
Vi er hermed nået til første regel om ledsætninger:
Intet komma foran ledsætninger
Så behøver man heller ikke bekymre sig om idiotkommaer og deslige viderværdigheder. Der skal nemlig ikke altid komma foran “at” i henhold til tyskerkommateringens startkommaer, men mange sætter kommaer som om de tror dr skal.
Praktisk råd: Når du skriver, så glemt alt om komma foran som, der, når, fordi, alle hv-ord + alle andre limord der hæfter ledsætninger bagpå hovedsætningen. [Til de kryds & bolle-interesserede: Hvis de hele tiden kommer i samme rækkefølge (x + o, x + o, x + o …), er det tegn på to ting: At man kan glemme alt om kommaer, men hvad værre er: Dødkedeligt skriftsprog! Så igen: Sæt dog det punktum i stedet af og til!
Hajfyldt farvand 2
For at slippe for den monotoni der ligger i altid at have subjekt + verbal, subejkt + verbal ... i sine sætninger, kan vi jo prøve at bytte rundt på sætningsleddene (vi bruger den såkaldte “flyttemandsprøve” (som i øvrigt er god når man skal afsløre idiotkommaer, men som sagt, dem behøver vi slet ikke bekymre os om med de nye komma)). Nu vil vi prøve at tage en sætning hvortil der er hæftet en ledsætning. Vi laver en slags genbrug fra før og vender op og ned på sætning e), og den bliver så til sætning
h) Da der ofte er kø på motorvejen ta’r han morgentoget.
Nu véd vi jo fra før at den ikke-kursiverede del af sætning h) er en ledsætning, men vi skal lægge mærke til hvad der sker når vi nærmer os hovedsætningen.
1) Vi holder “ligesom” vejret før vi læser den, og vi opdager
2) at den har fået “omvendt ledstilling” (også med et ikke alt for dækkende udtryk kaldet “omvendt ordstilling”).
Disse to forhold giver os et lille hint om at her skal der ske noget mens vi skriver. Og da en stor vejrtrækningspause kræver et stort tegn, fx et punktum, kan vi jo sige at en lille pause kræver et “lille tegn”, nemlig et komma! Så kommer sætningen til at se sådan ud:
h2) Da der ofte er kø på motorvejen, ta’r han morgentoget.
Vi har nu sat vores første (nødvendige) ledsætningskomma, og vi er dermed kommet til vores anden regel for ledsætninger:
Komma sættes efter ledsætninger
Vi tager nogle af de eksempler vi havde fremme før, og vender dem om. Sætning f) bli’r derfor til:
i) Da der tit & ofte er kø på de motorveje der går til København, ta’r han morgentoget.
Og sætning g) fra før:
j) Da der ofte er kø på den motorvej der går til København, ta’r han morgentoget skønt det er godt proppet.
NB! Selvom der nu er klistret 3 ledsætninger på hovedsætningen, er der stadig kun behov for 1 (ét) komma.
Flere eksempler på hvor en ledsætning kommer forrest:
k) Selvom morgentoget tit er forsinket, tager han det alligevel.
l) I det morgentog der tit & ofte er forsinket, sidder han og læser sin avis.
m) Selvom der er kø på motorvejen hver morgen, gider han ikke tage toget.
n) De dage hvor han véd der er lange køer på motorvejen, tager han tit toget.
Endnu et hajfyldt farvand
Det var jo let nok. Men som bekendt, ingen roser uden torne (kun bonderoser)! Hvad så med denne konstruktion?
o) Selvom det morgentog han plejer at tage, tit er forsinket, ta’r han det nu alligevel.
Ja, hvad nu? Ja, det sidste komma er jo let nok. Det svarer helt til det vi hidtil har rørt ved. Men hvordan spotter man lige komma nr. 1 i denne helsætning? Ja, igen kan vi lytte til tonefaldet og vejrtrækningen, for lige før “tit” holder man faktisk vejret et millisekund. Det indicerer en kommaplacering.
Man kan også se på det jeg har skudt ind i begyndelsen af sætningen, han plejer at tage. Der er faktisk underforstået et “som”, nemlig som han plejer at tage … Dermed bliver det jo tydeligt at det er en ledsætning vi har med at gøre. Og HUSKat der ikke er komma foran en ledsætning (og aldrig foran “som”, underforstået eller ej), men derimod et bagefter. –DERfor er der komma foran “tit” i denne sætning.
Vend hele baduljen om, så bliver det endnu mere tydeligt:
p) Han ta’r nu alligevel det morgentog (som) han plejer selvom det tit er forsinket.
Det er jo lige ud ad landevejen med 2 efterhængte ledsætninger på hovedsætningen. Og så gør det jo ikke spor at vi befinder os på en jernbane.
Lad os tage et par eksempler mere hvor vi smider et indskud ind i helsætningen (først meduden indskud, så med):
q1) Det tog DSB havde investeret i, var han godt sur over. Det viste sig at have store problemer.
q2) At det tog DSB havde investeret i, viste sig at have store problemer, var han godt sur over.
r1) Hans kone havde en gammel bil. Den var hun efterhånden godt træt af.
r2) Den gamle bil hans kone havde, var hun efterhånden godt træt af.
s1) Deres unger gik på en skole. Den var de tilfredse med.
s2) Den skole deres unger gik på, var de tilfredse med.
t1) Hun cyklede på arbejde hver dag. Cyklen var en gammel rustbunke.
t2) Den cykel som hun cyklede til arbejde på hver dag, var en gammel rustbunke.
u1) Hun lavede rigtig god mad, men hun gad ikke rigtig.
u2) På trods af at den mad hun lavede, var rigtig god, gad hun ikke rigtig lave den.
