|
Back to Basics
Noget om nogle basale færdigheder, nyttige i mange sammenhænge
Idéedderkoppen
[Et praktisk værktøj]
Hvorfor bruge det engelske begreb når man kan finde på et dansk? Og når man sidder med sin “mindmap”, hvad er det så lige øvelsen går ud på?
Jo, det gælder om at få gode ideer. Og til den ende er brainstormingen (som jeg har fordansket til “idéfasen”) ikke helt ueffen. Men en idéfase er ikke meget værd hvis der ikke bliver frosset nogen tanker fast = at der ikke kommer noget ned på papiret. Og det er hér idéedderkoppen kommer ind i billedet.
Hvad gør en edderkop med sit spind? Den fanger fluer. Hvad er fluer i hovedet? Griller, skøre ideer, vanvittige indfald. Men da løsenet for idéfasen netop er “jo skørere, jo bedre!”, gælder det om at få fanget nogle af disse “fluer”/disse ideer. Og her bruges en idéedderkop.
I midten af det blanke papir (absolut blankt papir, “striber” og “tern” virker hæmmende på den kreative proces!) anbringer man sin edderkop = det ord som skal danne associationer til alle de andre gode indfald man endnu ikke vidste man have på lager.
I forhold til den traditionelle mindmap har min idéedderkop så den fordel at der ved hjælp af hovedtrådene hurtigere er en vis struktur over sagen. Og det kan være vigtigt hvis man fx kun når at lave en idéedderkop og ikke har tid til den efterfølgende detaljebehandling og videre bearbejdning i talekortsprocessen. Se talekort.
I den typiske eksamenssituation får man kun tid til idéedderkoppen. Så vi laver lige et eksempel på hvordan en idéedderkop kan udvikle sig, med tilføjelser flere steder samtidigt, rettelser, angivelse af rækkefølge, fortrydelser osv.
Jo skørere, jo bedre!
HUSKat idéfasen skal være helt uden hindringer. Man ser tit den tid man bruger på denne vigtige fase, blive totalt spildt fordi man ikke overholder de mest simple regler. Her gælder nemlig ubetinget følgende regelsæt:
- alle ideer er velkomne
- ingen må kommentere andres ideer i denne fase – alle ytringer totaltforbudt!
- lad alle komme til – med én idé ad gangen
- man må gerne lade sig inspirere af (og hukke fra) hinanden
- kun stikord (ikke lange udredninger)
- og HUSK så det vigtigste: Jo skørere, jo bedre.
[Den klassiske historie om denne idéfase hører sæbereklamen til. Problem: Manglende lagerplads til det nye produkt. Sælgerne trommet sammen for at få løst problemet. Forudsætning: ALLE ideer skal på bordet, også dem der virker allermest tåbelige. Løsning: Mange forslag på bordet fra sælgerne. Forslag fra en sælger: Forær hele lageret væk!
I den kritiske fase (som først følger efter idéfasen når den tørrer ud, og folk begynder at gentage sig selv) evaluerer man så de fremkomne ideer. Og kombinerer. Og nytænker.
Voila: Herved fremkom en af de mest brugte salgstrick i forretningslivet, nemlig sloganet “tag to, betal for én!”
Morale: Underviserer (på alle niveauer) kan lære noget brugbart af det forkætrede erhvervsliv.]
De første indskydelser
Anden omgang med supplerende ideer
Papiret drejes rundt efterhånden som der fyldes på
Fjerde omgang
HUSKat mængden af brugbare ideer vokser i takt med at der opstår flere og flere skøre
Afslutning: Den kritiske fase hvor tanker stryges, udbygges, kombineres ...
Og rækkefølgen markes vha. tal og bogstaver
Følg mig!
Læreren bør faktisk gå foran i indøvelsen af denne disciplin. Eleverne skal se den praktiske brug af værktøjet så tit at det bliver helt naturligt at gribe det i tankeværktøjskassen. Brug idéedderkoppen på tavlen så ofte som muligt. Pas lige på her: Selvom eleverne giver deres besyv med, kan det meget let blive en for tilbagelænet proces for dem. Så de bør ikke bare se læreren fylde tavlen ud. De skal naturligvis være aktivt medvirkende og bør derfor lave deres egen også. (Det er faktisk smart om de lærer at idéedderkoppen altid skal være ved hånden, også når man tager notater i de andre fag. Det er ikke bare et dansk-redskab.)
Idéedderkoppen kan også bruges til at få lidt struktur på gruppearbejdet. Smid et stykke A3-papir fra kopimaskinen på gruppebordet (så der er plads til manges notater tværs over bordet), og se om der sker noget, eller om gruppen bare fiser den af.
“Hvad har I fundet ud af?”
“En masse forskelligt.”
“Hvor er jeres ideer?”
“Dem har vi i hovedet.”
“Den er go’ med jer. Det kan I ikke bruge til noget. Jeg vil se jer fryse tanker fast, på papir, tak!”
Uundværlig til …
Og lad os så afslutningsvis slå fast at idéedderkoppen er uundværlig til
- foredraget
- forældremødet
- uv-tilrettelæggelse
- projektopgaven
- få styr på grupperne, aftaler, tidsplaner, konferencer osv.
- tjek om processen skrider frem (“dagbog”/logbog)
- lærerforslag til opretning af processen (så man kan huske hvad man har aftalt hvornår)
- projektets udformning
- aflevering (hvem, hvad, hvornår?)
- den løbende evaluering af gruppernes arbejdsproces
- slutevaluering – og ikke mindst
- projektudtalelsen!
- prøvesituationen, eksamen o.lign
- forberedelse af talekortene
- idéfasen til hvad man anvende sin idéedderkop til
Ja, selv projektudtalelserne kan overleves uden den store panik hvis man har anvendt sine idéedderkopper fornuftigt aktivt undervejs. Keine Hexerei, nur Behändichkeit.
J .b
|
Siden her er et supplement til spongenberg.dk
Pga. tilsanding og virusangreb på den gamle hjemmeside arbejdes der på at flytte hele molevitten. OG da det er ret meget stof det drejer sig om, må processen påregnes at tage noget tid.
Men som et gammelt ord siger: Den der venter længe nok, kan blive konge af Sverige …
Her er en idéedderkop til skriftlig dansk i pdf-format, lige til at hente ned her. |
