Et svar på trykte anmeldelser, fortsat

Af Jonathan Wells

Discovery Institute, 12. juni 2002

Wells er af ond vilje

Ond vilje har medbetydningen slette motiver, bevidst skadelige handlinger og moralsk forfald. Mine kritikere anklager mig for alle tre ting på en gang.

a) Slette motiver?

Coyne, Pigliucci, Ussery, Raff, Padian og Gishlick gør alle i deres anmeldelser et nummer ud af en udtalelse jeg er kommet med i 1994 (kan ses på nettet) om at mine studier og mine bønner i årene forud havde "overbevist mig om at jeg skulle hellige mit liv på at nedkæmpe darwinismen" [25]. (Coyne ligefrem begynder og slutter med denne pointe, og han bruger ca. en fjerdedel af sin anmeldelse på den.)

I min 1994-udtalelse har jeg kritiseret darwinismen for påstanden om

at alle levende organismer er opstået uden Guds meningsfulde og skabende handlinger.

Det er ikke nogen hemmelighed at darwinismen har sådanne implikationer. Som Richard Dawkins fra Oxford har skrevet i 1986:

Darwinhar gjort det muligt at være intellektuelt tilfredsstillet ateist.

Og på Tufts University har Daniel Dennett i 1995 skrevet at Darwins teori er en "universalsyre" der ætser "strukturen af vores mest fundamentale trossætninger" bort --­ især troen på Gud [26].

Da jeg studerede teologi i slutningen af 1970'erne og i begyndelsen af 1980'erne, fandt jeg ud af darwinismens antireligiøse implikationer havde influeret moderne teologer groft. Selv kun med en bachelorbaggrund i naturvidenskab, var jeg den gang klar over at bevisbyrden ikke var blevet løftet i den grad som mange teologer syntes at tro. Hvis det med darwinismen havde drejet sig om solid naturvidenskab, ville dens antireligiøse implikationer (efter min mening) være uundgåelige. Men jo mere jeg lærte, desto mere forekom det mig at darwinismen blot var god gammeldags materialistisk filosofi forklædt som moderne empirisk forskning. På grund af denne filosofis skadelige virkninger på både religion, forskning og kulturlivet, besluttede jeg mig for at vie mit liv til at kritisere denne og forsøge at sætte en stopper for dens dominans over vores uddannelsessystem.

Det var --­ og er stadig --­ min motivation. Og det har jeg aldrig lagt skjul på.

Så er spørgsmålet: Hvor relevant er det hvilken motivation har jeg? En målbevidst anklager kan føle sig stærkt forpligtet på fx at få nedbragt den organiserede kriminalitet, men den forpligtelse kan have rod i mange forskellige forhold --­ en ægte overbevisning om at retfærdigheden bør ske fyldest, eller et ønske om selvpromovering. Men når han først står i retten, er der imidlertid kun én ting der gælder: bevisets stilling. En stjerneadvokat kan angribe anklagerens motiver alt det han vil, men hvis han ikke kan bestride de beviser anklageren fremlægger i retten, er der stor risiko for at hans klient vil blive domfældt. Også i naturvidenskaben er det "bevisets stilling" [dvs. evidensen] der er afgørende.

Forsvaret for darwinismen hævder ofte at intet inden for biologien giver mening undtagen i lyset af evolution. Men det svarer til en forsvarsadvokats appelleren til juryen om at intet i den foreliggende sag giver mening undtagen i lyset af hans argumenter. Når alt kommer til alt, må juryen nå frem til sin kendelse på grundlag af den bevisførelse den er blevet præsenteret for. På ganske tilsvarende vis inden for forskningen. Intet i biologien giver mening undtagen i lyset af det empiriske forskningsmateriale. Dette er årsagen til at evolutionens ikoner bliver forsvaret så energisk --­ og i den gode sags tjeneste må man jo hellere angribe mine motiver, nu man er i gang.

b) Bevidst skadelige handlinger?

Blandt mange andre ting anklager mine kritikere mig for at jeg vil indføre censur. Ofte fører darwinismens forsvarere "abeprocessen" i marken hvor religiøse fundamentalister i sin tid forsøgte at gøre undervisning i evolution ulovlig, som i retssagen fra Dayton i 1920'ernes Tennessee.

Således påstår Martin i sin anmeldelse at jeg har startet

et korstog mod undervisningen i evolution i skolerne (Matin, pp.241-242).

I sin anklager Coyne mig for at jeg laver

konspirationer for at få udelukket evolution fra amerikansk undervisning (Coyne, p.746).

Og Raff skriver at min bog

allerede har afstedkommet mindst ét lovforslag i en delstat om at de påståede falske ikoner bliver fjernet fra biologibøgerne, efterfulgt af et antal sagsanlæg fra forældre i samme ærinde (Raff, p.374).

Men jeg har aldrig advokeret for at emnet evolution fjernes fra læseplanerne i biologi. Selvom jeg så sandelig går ind for at vi får revideret de lærebøger som er misvisende i deres fremstilling af stoffet, ønsker jeg rent faktisk at alle kommer til at lære mere om evolution end darwinister normalt bryder sig om --­ nemlig også alle de ting der taler imod den. Det er nemlig ikke mig, men darwinisterne som går ind for censur; de protesterer jo imod at undervisningen også kan omfatte kritik af deres teori.

Som et uhørt eksempel på darwinistisk censur har vi sagen fra Burlington i staten Washington i 2000 og 2001. En biologilærer i gymnasiet, Roger DeHart, ville gerne supplere den lærebog han brugte i biologi, med artikler der stillede Haeckels fostre og birkemåleren i et kritisk lys, og artiklerne var vel at mærke fra de anerkendte videnskabelige tidsskrifter The American Biology Teacher, Natural History, The Scientist, og Nature. The American Civil Liberties Union fremsatte slet skjulte trusler om at ville gå rettens vej, og National Center for Science Education (en prodarwinistisk interessegruppe som anmelderne Scott, Padian og Gishlick alle er tilknyttet) insisterede på at DeHart ene og alene holdt sig til at undervise i ortodoks darwinisme. Lederen for DeHarts skoledistrikt forbød ham at dele disse artikler ud --­ og han måtte ikke så meget som nævne dem! DeHart blev til sidst fjernet som biologilærer. (Denne skammelige episode er dokumenteret i en ny film der hedder "Icons of Evolution" og som delvis er baseret på min bog [27].) [Red. tilføjelse jan. 2011, se også filmen Expelled.]

På grund af darwinisters ihærdige forsøg på at forhindre at de studerende i deres undervisning modtager oplysninger om fejlene i biologibøgerne, har jeg indsat et appendiks i min bog hvori man kan finde nogle advarsels mærkater der kan bruges på de vildledende illustrationer og dermed være en korrektion til dem. [28]

Padian og Gishlick anser dette for at være en skændig handling og skriver:

Tanken om at nogen skulle opfordre andre til at begå hærværk mod lærebøger af ideologiske årsager, er forfærdende (Padian & Gishlick, p. 36).

Nu er der altså bare lige det ved det at jeg udtrykkeligt i mit appendiks gør læserne opmærksom på at mærkaterne kun bør anvendes af --­ eller under vejledning af --­ bogens ejer. Med andre ord, den skole som ejer bøgerne, kan beslutte sig for at bruge mærkaterne; de studerende skal selvfølgelig ikke selv begynde at klæbe dem ind uden videre. Det ville være hærværk. Men måske er det sådan at Padian og Gishlick anser ethvert forsøg på at få rettet biologibøgernes forkerte oplysninger ­-- selv når det er bogens retmæssige ejer der gør det --­ for at være forfærdende!

Endelig kritiseres jeg for skadelig politisk virksomhed. Raff skriver:

Wells lægger ikke skjul på sit politiske ærinde når han, korrekt, over for sin læser påpeger at det meste af den forskning der udføres af darwinister i Amerika, er skatteyderfinansieret (Raff, p.374).

Og Padian og Gishlick er heller ikke helt tilfredse med at

Wells slutter med en opfordring til politisk kamp, bl.a. med kongreshøringer, for at sætte en stopper for 'de dogmatiske darwinister som fordrejer sandheden for at holde sig selv ved magten' (p.242). Er hans ærinde her virkelig forskning, eller er det politisk! (Padian & Gishlick, p. 36)

Men hvis "det det meste af den forskning der udføres af darwinister i Amerika, er skatteyderfinansieret", så er forskningen allerede godt og grundigt rodet sammen med politik. Jeg får faktisk selv, som biolog, tilsendt mange nyhedsbreve fra organisationer som direkte praler af at de udøver voldsom lobbyvirksomhed over for Capitol Hill [sæde for den amerikanske kongres], og som medfører finansieringer i 100 millioner dollarsklassen hvert år [29].

Man glemmer blot i sin kritik at jeg ikke er imod offentlig støttet forskning; jeg skriver netop i min bog:

Selvfølgelig er forskning ikke -- ­heller ikke evolutionsforskning --­ en dårlig ting. Men som vi har set ved flere af evolutionens ikoner, hævdes data ofte at underbygge evolutionsteorien, selv om samme data faktisk modsiger den.

Forskning er noget positivt, men det er en fordrejet gengivelse af forskningsmateriale ikke ­-- om det så skal bruges til at afstive evolutionsteorien, eller for den sags skyld en hvilken som helst teori der ikke forholder sig til fakta --­ og skatteyderne bør ikke tvinges til at bidrage hertil. Jeg slutter med at sige, fuldstændig i overensstemmelse med de både skrevne og uskrevne regler for videnskabelig redelighed:

De forskere som med fuldt overlæg fordrejer forskningsmateriale, bør diskvalificeres til at modtage offentlige tilskud (p. 243).

Men ud over at støtte darwinistisk forskning bruges skatteydermidler også på hele skolesystemet hvor man fra top til bund misinformerer børn og unge om det forskningsmæssige belæg for evolutionen. Fire af mine anmeldere (Martin, Pigliucci, Raff og Padian) er universitetsprofessorer og dermed på statens lønningsliste. Og da jeg er skatteyder, må det være helt legitimt for mig som borger i dette samfund at spørge til hvordan mine penge bliver brugt.

Men jeg er altså af ond vilje? Ja, hvis det er ondt at være imod censur i uddannelserne og at ville rette de misforståelser der forekommer i biologibøgerne, så er jeg af ond vilje. Og hvis det er ondt at forlange at den offentligt støttede forskning og undervisning holder sig inden for det empiriske grundlag, så er jeg af ond vilje.

Men lad os høre juryens kendelse.

c) Moralsk forfald?

Alle mine kritikere krydrer deres anmeldelser med forskellige grader af forsøg på karaktermord. I den respektable ende af ad hominem-skalaen befinder Martin sig, for trods vore uenigheder behandler han mig relativt respektfuldt. Til gengæld befinder Padian og Gishlick sig i bunden.

Overskriften til Padian og Gishlicks anmeldelse, The Talented Mr. Wells, er inspireret af en film fra 1999. [Se omtale af filmen her.] Anmeldelsen lægger ud med:

Da vi første gang møder hovedpersonen i filmen The Talented Mr. Ripley, sidder han og spiller piano ved et party i en taglejlighed i NewYork. Da musikstykket er slut, kommer en ældre herre hen til Ripley og konstaterer, idet han ser at denne har en Princeton-blazer på, at han må have gået i skole med hans søn Dickie. Ripley ser sin chance til at udnytte situationen og nævner hverken at blazeren er lånt af en anden gæst, eller at han aldrig har gået på Princeton, kun arbejdet på stedet. Så han spørger blot: Hvordan har Dickie det? Denne form for tendensiøs beretning som vildleder med udeladelse af vigtig information, er det som danner grundlag for Evolutionens Ikoner. Bogens forfatter, Jonathan Wells, lader til at komme fra en usædvanlig akademisk baggrund; sandheden er bare noget mere kompleks (Padian & Gishlick, pp. 33-34).

Gennem hele deres anmeldelse vender Padian og Gishlick igen og igen tilbage til deres sammenligning mellem Ripley og mig. Nu viser det sig imidlertid at Ripley ikke blot en mand med ambitioner der fortæller små hvide løgne for at komme op ad den sociale rangstige. I filmens forløb begår han alle slags onde handlinger, endog mord. Han er med andre ord sociopat.

Sociopat! Se, det er hvad man kan kalde moralsk anløben. Wells "lader til" at have taget en ph.d. både fra Yale og Berkeley, men den "mere komplekse" sandhed er at han ikke er andet end en morderisk sociopat fuld af løgn. Hvis Padian og Gishlick har ret, burde jeg ikke blot været berøvet mine akademiske akkreditiver --­ jeg skulle også være buret inde.

Men stop engang, hvad grund har de til at sammenligne mig med en sociopat? Først anfører de min udtalelse tilbage i 1994 om at jeg havde viet mit liv til at nedkæmpe darwinismen (som omtalt ovenfor), og så skriver de at efter at have fået en ph.d. fra Berkeley i molekylær- og cellebiologi

fik Wells en femårsperiode til at gå i en stilling sponsoreret af en pensioneret professor fra samme fakultetet ved Berkeley, og i al den tid synes han ikke at have foretaget ét eneste eksperiment ... Ingen publikationer så dagens lys til kollegial bedømmelse fra Wells' side i disse fem års tavshed (Padian &Gishlick, p. 34).

Disse påstande savner ethvert hold i virkeligheden. Og for at dementere dem har en af de biologer fra Berkeley med hvem jeg påstås "ikke at have udført ét eneste eksperiment", og med hvem jeg aldrig skulle have skrevet nogen "publikationer til kollegial bedømmelse", sendt følgende brev til The Quarterly Review of Biology:

2. maj 2002

Til redaktørerne på

The Quarterly Review of Biology

110 Life Sciences Library

State University of New York

Stony Brook, NY 11794-5275

Kære redaktører!

En boganmeldelse i Deres martsnummer 2002 indeholder nogle faktuelle fejl som bør korrigeres.

I artiklen The Talented Mr. Wells af Kevin Padian og Alan Gishlick sammenligner de dr. Jonathan Wells med en person i filmen som optræder med en falsk akademisk uddannelse fra Princeton, og insinuerer dermed at dr. Wells skulle misbruge sine akademiske kvalifikationer. Padian og Gishlick påstår endvidere at dr. Wells, mens han var ansat i en forskningsstilling ved det californiske universitet Berkeley, "ikke synes at have udført ét eneste eksperiment", og at "ingen publikationer så dagens lys til kollegial bedømmelse fra Wells' side i disse fem års tavshed".

Begge disse påstande er falske. Dr. Wells og jeg har udført mange eksperimenter sammen i mit laboratorium på Berkeley mens han var ansat der. Denne forskning har resulteret i to forskningsrapporter udgivet til kollegial bedømmelse som vi begge har bidraget til som medforfattere [A]. Noget af vores arbejde er oven i købet optaget i en lærebog om udviklingsbiologi [B].

Jeg er overrasket over at The Quarterly Review of Biology kan få sig selv til at offentliggøre noget sådant med så lidt respekt for hvad der er sandt, og hvad der tilhører det professionelle dekorum. Padians og Gishlicks falske anklager skader ikke blot i urimelig grad dr. Wells' akademiske ære, men også --­ indirekte --­ dem han har samarbejdet med. Derfor imødeser jeg et dementi.

Med venlig hilsen

Carolyn A. Larabell, Ph.D.

Associate Professor

Lawrence Berkeley Laboratory

Berkeley, CA 94720

and

Associate Professor

University of California, San Francisco

San Francisco, CA 94143

cc: Professor Kevin Padian

Mr. Alan D. Gishlick

[A] "Confocal Microscopy Analysis of Living Xenopus Eggs and the Mechanism of Cortical Rotation," Development 122 (April, 1996): 1281-1289; "Microtubule-mediated organelle transport and localization of beta-catenin to the future dorsal side of Xenopus eggs," Proceedings of the National Academy of Sciences USA 94 (February, 1997): 1224-1229.

[B] Klaus Kalthoff, Analysis of Biological Development, Second Edition (Boston: McGraw Hill, 2001), pp. 208-209. [30]

Eftersom Padian er professor i biologi ved Berkeley, kunne han så let som ingenting have tjekket hvad der er op og ned i beretningerne om mit akademiske arbejde ved Berkeley før han offentliggjorde sine falske og ærekrænkende påstande. Måske fandt han det ikke umagen værd at tjekke ordentligt, eller måske fandt det passende at stikke en plade. Måske er det sket uoverlagt, måske er det af ond vilje.

Men personlige angreb på mig afslører alene darwinismens videnskabelige og moralske forfald. Hvis darwinisterne kunne påvise at min kritik af evolutionens ikoner er uberettiget, eller hvis de ville holde op med bevidstløst at forsvare disse ikoner og så sætte nogle andre i stedet som bedre kunne tale deres sag, ville jeg frafalde alle anklager øjeblikkelig. Men darwinisterne kan ikke forsvare ikonerne, og de har heller ikke råd til at droppe dem, så de forfalder til insinuationer og smædekampagner. Er det sådan forskningen fungerer!

At tro eller ikke-tro, det er spørgsmålet

Jeg tror på Darwins evolution som en naturens pendant til plante- og husdyravl ­-- dvs. som forklaring på forandringer som begrænser sig til at finde sted inden for de eksisterende artsgrænser. Jeg vedgår dog at jeg ikke tror på evolutionsteorien som forklaringen på alt levendes oprindelse og diversitet.

Hvis denne min tro skyldes manglende viden, kan det alene have sin årsag i at jeg ikke er vokset op i den forskningstradition der manipulerer med statistisk materiale for at få det til at sige ting som ganske enkelt ikke er rigtigt. Og hvis min vantro skyldes at jeg er dum, kommer det sig af at jeg ikke har fattet "det evidente" i at bruge evolutionsteorien til at bortforklare forskningsmateriale som går den imod.

Derfor står kun tilbage at jeg må være af ond vilje! HVIS Darwins evolutionsteori (som en altomfattende forklaring på alt levendes oprindelse og opsplitning i forskellige arter) var sand, ville det måske være ondt af mig at fornægte dette. Men hvordan kan vi overhovedet vide om darwinismen taler sandt? Når man har med naturvidenskab at gøre, er det i sidste ende en afprøvning mod det foreliggende forskningsmateriale der afgør om en teori er sand eller falsk ­-- ikke at man stædigt fastholder teorien på trods af forskningsmaterialet, og ikke ved at man angriber de folk som tillader sig at tvivle på den.

Sagen er nu overgået til nævningernes vurdering. Og nævningerne består af de mange ærlige, hårdtarbejdende forskere som har fået evolutionsteorien ind med modermælken i deres uddannelse, men som ikke har tænkt meget mere over dét, eftersom teorien ikke har nogen relevans for deres videre forskning. Nævningerne består endvidere af den store majoritet af den amerikanske befolkning som ikke tror på darwinismen [og de (færre) europæere som kan se igennem påstanden om at al evolutionskritik stammer fra fundamentalistiske kristne], men som alligevel gennem deres skattebillet er tvunget til at støtte at darwinisterne sidder på al undervisning. Og --­ hvad der er vigtigst­ -- består juryen også af det stigende antal studerende som (ifølge meningsmålingerne) ønsker at få noget at vide om begge standpunkter i den tiltagende kontrovers om Darwins gamle teori. Det kan godt være at juryen en overgang vil være kraftigt påvirket af de forudindtagne anmeldelser man vil finde i de anerkendte videnskabelige tidsskrifter, eller af det stigende antal forsøg på karaktermord på darwinismens kritikere. MEN Men men --­ juryen vil til sidst nå frem til sin afgørelse med basis i det foreliggende forskningsmateriale, den til rådighed stående evidens.

Når alt kommer til alt, er der intet i biologien der giver mening --­ ikke engang evolutionsteori --­ undtagen i lyset af det uhildede forskningsmateriale.

Oversættelse K. Aa. Back

[**slut**]

Noter

[25] De anførte anmeldere nævner mine udtalelser fra 1994 på følgende sider i deres anmeldelser: Coyne, p. 745; Pigliucci, p. 414; Ussery, p. 73; Raff, p. 374; Padian & Gishlick, p. 34. Udtalelsen kan findes på http://www.tparents.org/Library/Unification/Talks/Wells/DARWIN.htm

[26] Richard Dawkins, The Blind Watchmaker (New York: W. W. Norton, 1986), p. 6; Daniel C. Dennett, Darwin's Dangerous Idea (New York: Simon & Schuster, 1995), pp. 18, 63, 520-521.

[27] Icons of Evolution, (2002). Available from Cold Water Media (Monument, CO), 1-800-889-8670. Eller den danske udgave af samme: Evolutionens ikoner, i dansk oversættelse 2006, Forlaget Origo, se www.skabelse.dk. [Red.tilføj.: se også "supertraileren" Expelled: No Intelligence Allowed inden du læser alle de negative anmeldelser af filmen. Læg især mærke til 3 ting: 1) En forskerudtalelse: Hvad jeg beder om, er blot at måtte følge evidensen hvorhen den end leder mig. 2) Dawkins' udtalelse om at han er fjendtligt indstillet over for ethvert konkurrende paradigme, og 3) hvad det er uni-professoren har skrevet på tavlen i sin eftersidning.]

[28] The warning labels and various other materials are also available on my web site, http://www.iconsofevolution.com. ­ Og tilsvarende danske advarselsmærkater kan sammen med andet materiale fås på www.skabelse.dk.<link til mærkater dur ikke p.t.> [Links skal indsættes til en dansk og norsk gengivelse på sitet her <link>.]

[29] The Federation of American Societies for Experimental Biology udgiver hver anden måned FASEB NEWS som primært fokuserer på fundraising og lobbyvirksomhed. The American Society for Cell Biology udgiver sit månedlige ASCB Newsletter som har et resumé om hvilken politik bladet fører mht. lobbyvirksomhed. I august 1999 og marts 2002 sendte ASCB breve til myndighederne i Kansas og Ohio hvori de i stærke vendinger opfordrede disse delstater til at stå imod forsøget på at få alternativer til darwinismen optaget i læseplanerne.

[30] Professor Larabells brev er her anført med hendes tilladelse. For nu ikke at Padian skal udøse sin vrede over hendes syndige hoved, skynder jeg mig at pointere at hun på ingen måde er ansvarlig for mit kætterske syn på darwinismen. Den 20. maj 2002 skrev The Quarterly Review of Biology til professor Larabell at man ikke trykker berigtigelser.

Discovery Institute -- Center for Science and Culture

1511 Third Ave., Suite 808

Seattle, WA 98101

206-292-0401 phone

206-682-5320 faxe

mail: cscinfo@discovery.org