Back © 2010 • Privacy Policy • Terms of Use

 

News

 

 

• Hovedforside »

Tilbage til hovedforsiden 

 

• Back to Basics »

Oversigten over de basale værktøjer

 

• Idéedderkoppen»

Retur til den ...

 

 

 

Back to Basics

 

 

 

Noget om nogle basale færdigheder, nyttige i mange sammenhænge

 

Følg menuerne herover

 

Talekort

[Læs lige om idéedderkoppen først.]

[Folketingsmedlemmer må også gerne læse med!]

 

Det næste gode redskab man kan bruge til at få styr på sin mundtlige fremstilling, er talekortet. En ting man i erhvervslivet har brugt i årevis (mindst 30!), og som jeg ikke kan begribe ikke bliver brugt i højere grad i skolen. Og igen, det er ikke bare en dansk-ting. Dette udmærkede redskab kan bruges hver eneste gang der skal holdes tale, præsteres et foredrag, gøres rede for et samlet projekt.

 

Med brug af talekort bliver projektafleveringen ikke en lang pinefuld affære. Der er tværtimod rimelig chance for at eleverne i det mindste har tjek på hvem der siger hvad, hvornår! Så her burde talekortet være obligatorisk.

 

Hvad er et talekort?

Man tager et stk. A4-papir. Blankt, tak. Og med højre hånds tommel- og pegefinger bøjer man øverste kant ned mod nederste hvorved man uden videre besvær kan folde papiret på midten. Samme procedure gentages fra højre til venstre (og gerne med venstre hånds tommel- og pegefinger, for variationens skyld), således at man ender med at have delt papiret op i fire lige store rektangulære felter.

 

Så er vi allerede godt på vej.

 

Derefter klippes, rives (lineal, kan anbefales) eller flås de fire “kort” fra hverandre, hvorefter man således står med fire blanke, klar til inddeling i felter.

 

Nu kunne jeg jo godt fortsætte forklaringen, men da en tegning siger mere end 1000 ord …

 

Talekortinddeling

 

Det er vigtigt at have alle fire felter med.

  • hovedfeltet til tydelige(!) stikord
  • overskriftsfeltet til hoved- og delrubrik
  • AVB-feltet til extra-remedier
  • OG nummerfeltet

 

Det sidste kan forekomme overflødigt. Men er man lige snublet over et eller andet på vej op til talerstolen, og ens talekort desårsag ligger på gulvet som et efterårsløvfald af spredte blade, hjælper nummereringen en til hurtigt at få styr på rækkefølgen igen. Ja, man kan ligefrem få de andre på holdet til at hjælpe en på ret køl igen.

 

Hvorfor talekort?

Som sagt, er der flere om afleveringen, kan talekortene hjælpe til at holde styr på den aktuelle taler, og hvad han skal sige.

 

Men er man alene, giver de også en den fordel at man får styr på sine egne tanker, hvornår man skal sige hvad og hvorfor.

 

Talekortene har endvidere den fordelagtige egenskab at man let og elegant kan tilpasse sit foredrag til den tid man har til rådighed. Skulle der ikke være tid til det hele, kan man hurtigt vurdere hvilke talekort man kan gå lettere hen over og derved spare tid. For naturligvis kunne man ikke drømme om at stå med en manglende konklusion fordi man er “løbet ud af tid”.

 

Et par vigtige HUSKat’er til når man udfylder sine talekort

1)     aldrig hele sætninger, kun stikord

2)     kun få stikord på hvert kort

3)     skriv så stort at de kan læses i arms afstand

4)     citater evt. på bagsiden

 

Ad 1) Hele sætninger binder foredragsholderen unødigt til manus; stikord frigør samme til en levende kontakt med publikum.

Ad 2) Hellere for mange talekort end for få. Hvis man hober for mange stikord op på hvert talekort, risikerer man at man skriver for småt (og man altså ikke overholder armslængdeprincippet, jf. 3), og at man mister overblikket.

Ad 3) Det man har skrevet, bør kunne læses i en arms afstand (“armslængdepricippet”), så man ikke begraver snuden i sit manus.

Ad 4) Hvis man som undtagelse (absolut kun som undtagelse!) vil bringe et længere citat, bør det anføres på bagsiden. Med risiko for at det bliver for langt kan citatet også bare være tydeligt markeret i medbragt bog. (Citater bør kun være af få sekunders varighed; det er jo ikke en oplæsningsaften du står med?!) HUSK notits i AVB-feltet.

 

[HUSKat der er dødsstraf for at skrive i biblioteks- og af andre lånte bøger, for slet ikke at tale om den totale ugudelighed, at lave æselører! Den salgs bør ikke forekomme i civiliserede samfund og begås alene af de rene primitter. Ja, bare tanken herom er en vederstyggelighed.]

 

Et par vigtige HUSKat’er til brug af talekort

1)     tal frit fra leveren, ikke ned i kortene

2)     hold dig til rækkefølgen

3)     ikke noget med “gode ideer” undervejs

4)     slut af før folk tror det

Ad 1) Op med hovedet! Ud over rampen! Øjenkontakt til (ikke nidstirring af) publikum.

Ad 2) Sig ikke noget du lige kommer i tanker om. Hvis det skal med, kommer det sikkert senere i din velforberedte fremstilling. Hvis ikke, er det alligevel for sent!

Ad 3) For det dur ikke med gode ideer undervejs. Pludselige indfald bliver ofte blot gentagelser af noget der allerede er sagt. Og man skal endelig ikke lade øjeblikkets succes inspirere en til at forlænge foredraget; det kan kun gå galt! Det bliver for langt.

Ad 4) FOR der er ikke noget så velgørende som en frisk og hurtigt gennemgang. Brug aldrig signalord som “jeg vil slutte med”, og “til sidst” og lignende. Tag Luthers ord ad notam: Træd frisk op, tal karskt og ligefremt, hold hurtigt op igen!

 

Amen to that, brother!

 

Sidste HUSKat

Al begyndelse er svær. Så fordi det måske ikke lige lykkes de første par gange du anvender dette værktøj, så klø på igen alligevel. En dag vil du slet ikke kunne undvære det. Til festtalen for Moster Anna, til projektafleveringen, til specialeforsvaret, til doktorafhandlingen, til din første tale i folketinget. (Det er ganske enkelt en jammer at se og høre MF’ere aflevere deres elendige skolestile i dårlig oplæsningsstil fra landets fornemste talerstol.)

 

Som lærer

er det en fantasktisk behagelighed at have sin oplæg på talekort. Så brug det, demonstrér det, vis det frem. Vis at det er et fremragende redskab.

OG som det hedder i reklamerne: Set på tv!

 

 

 

 

 

Siden her er et supplement til spongenberg.dk

 

 

Pga. tilsanding og virusangreb på den gamle hjemmeside arbejdes der på at flytte hele molevitten. OG da det er ret meget stof det drejer sig om, må processen påregnes at tage noget tid.
Men som et gammelt ord siger:
Den der venter længe nok, kan blive konge af Sverige …